Sydøstjylland

  STOMIFORENINGEN


Åben rådgivning

MIDLERTIDIG AFLYST PGA. CORONA

på Regionshospitalet Horsens, Horsens Sygehus

Mød en COPA-rådgiver

Åben rådgivning på Horsens Sygehus den 2. torsdag i måneden fra kl.15.00 til kl.17.00.
Vi findes i dagligstuen på P4.

COPA Sydøstjylland har været på stande 6. og 30. september

Dato: 1. november 2016

 

Siden sidste blad har COPA Sydøstjylland deltaget med en stand ved den nationale Frivillig Fredag på Fængslet i Horsens den 30/9. På standen var Hanne, Grith og Gunnar.

Derudover var vi torsdag den 6. september repræsenteret med en stand  ved ”Regionsmesterskabet i SOSU SKILLS 2016”.

Som der stod i programmet er det ”en del af den årlige tilbagevendende begivenhed – DM i SKILLS – hvor elever fra landets
erhvervsskoler dyster mod hinanden om at blive Danmarks bedste
inden for deres fag. Med på standen fra COPA Sydøstjylland var Hanne Westergaard, Steen Samuelsen, Grith Roldsgaard og jeg.

Vi satte standen op med brochurer, blade, dukke, video og roll-up og var klar til publikum kl. 09.00. Udover os var der også repræsentanter fra bl.a. Stotec, Sygeplejebutikken og Sind.

Der deltog 4 par SOSU-assistentelever. De var to fra hver af regionens fire SOSU-skoler. Der var en –synes jeg – temmelig højtidelig indledning opblødt af en munter fællessang inden det alvorlige begyndte.

Publikum bestod af deltagernes familie, venner og medstuderende. Der var 4 dommere og en overdommer.

I SOSU SKILLS konkurrerer assistentelever, og det foregår som et rollespil, hvor de to elever løser en case med nogle af de opgaver, de kan blive udsat for i praksis. Inden konkurrencen begyndte blev scenen tjekket igennem for indhold og at tingene stod som de skulle og de to skuespiller som skulle deltage blev placeret i deres senge.

Hvert par fik 45 minutter til opgaven som denne dag bl.a. bestod i et besøg hos en mand og en dame, hvor manden bl.a. skulle have skiftet pose på sin kolostomi og have hjælp til at få støttestrømper på. Damen havde nyligt fået konstateret sukkersyge og skulle bl.a. have målt blodsukker.

Det var selvfølgelig rigtig interessant, at der var en ”borger” med kolostomi, så det måtte vi jo se, hvordan de håndterede. Især fordi vi måske kommer i en situation, hvor vi ikke længere selv kan skifte vores bandage. Eller som jeg, der p.g.a. en gipsarm i vinters, allerede har prøvet, hvordan det er at skulle have hjemmehjælp. Hvis standarden i undervisningen er som det så ud denne dag, må de oppe sig: Dem der havde stået for ”sminkningen” af statisterne havde placeret kolostomien i den forkerte side. De kunne dog ikke lave det om, så de sidste 3 par måtte også lave deres opgave med en forkert placeret kolostomi.

Hvis  underviserne/ instruktørerne ikke ved hvor tingene sidder kan de jo få svært ved at give det videre til eleverne.

Vinderne af konkurrencen blev de to assistentelever fra Esbjerg og de går videre til DM i SKILLS der foregår i starten af 2017.

Jeg synes vores stand var godt besøgt af både folk der havde pårørende med stomi og selvfølgelig folk der arbejdede med borgere med stomi. Der var spørgsmål til såvel løsning af konkrete udfordringer hvor både vi (fra COPA Sydøstjylland) og de to stomisygeplejersker fra Stotec forsøgte at hjælpe. Jeg havde også en længere snak med en handicaphjælper som gerne ville vide, hvordan det var at have stomi, og hvad der var den største udfordring.

Og så var der en lille konkurrence, hvor man skulle lægge et billede eller en video på Instagram. Billedet/videoen skulle vise nogle ”fødder” af skolens maskot, og det skulle fortælle om personens definition på livskvalitet.

Steen vidste med det samme hvad hans definition var og foreslog at vi to et billede af ham hvor han viste sin stomi som for ham (og sikkert mange af os andre) er symbolet på livskvalitet. Som han sagde ”jeg kan ikke
få armene ned efter at have fået den”.

Galleri

Gallerier

Kontakt info

Kontakt person

Formand
Steen Samuelsen

Mail: steen.samuelsen@gmail.com

Kontakt person

Kasserer
Susanne Jakobsen

Mail: susanne.elsdyrvej@gmail.com

Kontakt person

Sekretær
Peter Bue Nielsen

Mail: pbn.1til32@gmail.com

Kontakt person

Bestyrelsesmedlem
Lone Nørtoft Ravn